Bunkermuseet Hirtshals er Danmarks eneste udgravede, komplette tyske forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig, som er åbent for publikum.
Museet består af 54 udgravede bunkere samt mange kanon-, morter- og maskingeværstillinger.
Ligeledes er der radar- og lyskasteranlæg.
Ialt består området af 70 forskellige lokaliteter, som er forbundet af 3,5 kilometer løbegrave.

Der er i sommerhalvåret mulighed for at deltage i en guidet tur rundt på museumsområdet.